Case 001
8-årig dreng med smerter i højre hofte gennem et par uger. Billedet viser ultralydskanning heraf. Hvad viser billedet? Der ses en stor intraartikulær ansamling (1). Epifyselinien fremtræder uregelmæssig og breddeøget (2) specielt sammenholdt med den venstre side. Epifysekernen (3) er ligeledes højdereduceret og uregelmæssig sammenholdt med venstre side. Der må mistænkes Mb. Calvé-Legg-Perthes. Behov for supplerende undersøgelser? Der er behov for røntgen af bækken AP og Lauensteins projektion. Med en anamnese af så lang varighed bør røntgenundersøgelsen være første valg. Undersøgelsen viser dog muligheden for at se osseøse forandringer med ultralyd. MBH 2008-04-07 |
![]() |